Menu

Tilbageblik 2016... & et kig ind i 2017!

image
15. januar 2017 kl. 11:14
Hos bestyrelsen besidder vi mange ideer og ambitionen for vores fællesskab og sporten her i Borups Fodbold. Nogle af disse ideer er så småt blevet søsat, mens andre afventer deres påbegyndelse.

Formanden har ordet…
Først et tilbageblik på 2016, der på et personligt plan, har indebåret mit første år som formand for Borup Fodbold. Dette år bød på udfordringer, nye bekendtskaber, møder og beslutninger, som alt skulle bindes sammen af en nyvalgt bestyrelse, der tiltrådte i april 2016. Gudskelov efterlod den forhenværende formand samt bestyrelse sig rigtig meget viden, som vores afgående formand Jakob Koed, samt tidligere bestyrelsesmedlemmer har delt med den nye administration, hertil skal der lyde en stor tak.

Tilbageblik
Et nyt initiativ i 2016 bød blandt andet på Fodboldens Dag, hvor medlemmer, forældre, trænere og frivillige starter sæsonen med fællesskab og leg på klubbens baner. Der er dog plads til forbedringer og deltagelse med flere af klubbens hold, som vi håber lykkes i det nye år.

Turen til Vildbjerg cup som Brian Tornøe er tovholder på, er en rejse man som formand nyder at være med på og se hvordan alle de hold som deltager fra klubben, prøver at komme rundt og se hinandens kampe og forældre osv. hepper og opmuntre fra sidelinjen. Denne form for sammenhold og fællesskab er elementer vi håber at kunne medbringe hjem til banerne i Borup.

 

Frivillige
En fodboldklub som vores fungere kun godt ved frivilliges hjælp og der skal lyde en STOR tak til alle vores frivillige på alle planer i klubben, uden jer ingen fodboldklub. Vi kunne dog stadigvæk godt bruge en masse frivillige, både dem som har lyst til at yde en masse timer, men bestemt også dem som har mulighed for at hjælpe 3-4 timer om året.

Vi mangler trænere og ass. trænere til en del af vores hold, så hvis man har lyst til at prøve at blive fodboldtræner skal man endelig melde sig på banen.

2017 bliver igen et år med mange aktiviteter hvor vi som klub har brug for jer frivillige.

Indendørs stævner / Container projekt / Pigeraketten/ Final 4 / Fodboldskolen / Vildbjerg cup /Fodboldens dag / Støttebeviser / Nytårs stævnet

HUSK alle disse arrangementer skaffer penge til vores ungdoms/voksen fonde som udbetaler til holdenes sociale arrangementer og ture.

Med ønsker om et godt nytår. Forza Borup!

Bestyrelsesformand Lars Fogde

 

Det skete i 2016…

Første sæson med kunstgræsbane

"I Danmark har vi en fodboldkalender der består af 9 uger i foråret og 10 uger i efteråret, men min kalender består altså af 52. Og med kunstgræsbaner som denne får I muligheden for at udnytte alle årets 52 uger til fodbold!" - Jørn Hedengran fra DBU Sjællands bestyrelse

5 december 2015 blev den nye kunstgræsbane på Borup stadion officiel indviet. Et længere tilløbsstykke var gået forud for denne glædelige begivenhed, med stort gravearbejde på de bagerste af klubbens baner.

Med kunstgræs kan Borup Fodbolds medlemmer samt omkringliggende klubbers medlemmer spille fodbold året rundt på et stabilt og indbydende underlag. 2 udskiftningsbokse, kamp lys, samt opvarmningsområde.

INFO Klubben har købt et infoskærm-system. Her var det meningen at som bruger af anlægget, kunne få overblik over hvor man trænede for spillere fra Borup såvel som vores gæster. Dette initiativ blev desværre stoppet, da skærmen desværre er blevet stjålet. Dette betyder pt. at bestyrelsen overvejer om dette skal investeres i igen.

Husk du kan se hvor du skal træne eller spille kamp på vores hjemmeside: Borupfodbold.dk - Menupunkt: Træner/leder – Banefordeling.

På hjemmesiden kan du også læse nyheder, referater for bestyrelsesmøder, kontakt info, træningstider samt indmelde dig i klubben.


Final 4 
Hos Borup Fodbold er vi bevidste om sportens udvikling og velvære. Derfor er det med stor stolthed at 2016 blev året hvor klubbens mangeårige samarbejde med DBU betød, at vi i år afholdte det femte Final 4s stævne for DBU Sjælland på Borup stadion

DBU’s fodboldsskoler afholdes også hvert år på Borup Stadion. 2016 var ingen undtagelse, med en deltagelse af ca. 100 drenge og piger i alle drenge, der nød en uge med fodbold, sjov og fællesskab i skolernes sommerferie. Fodboldsskolen (BORUP) afholdes i uge 26 -2017.

2016 blev heller ikke året hvor traditionen om turen til Vildbjerg Cup skulle brydes… flere hold med Borup logoet på brystet spillede sig til de afgørende kampe i flere årgange. Dette gentages i 2017 Vi tager afsted igen i uge 31 – 2017

I bestræbelserne på at styrke pige- og damefodbolden i Køge Kommune, har Borup Fodbold og HB Køge Pigefodbold besluttet sig for at samarbejde omkring etablering af et fælles seniorhold. Du kan læse mere om HB Køge Pigefodbold og seniorholdet på: www.hbkoegepigefodbold.dk

Fodboldens dag er startskuddet på fodboldsæsonen! Sommeren er overstået og banerne er på deres bedste. Det vil vi i Borup Fodbold markere med en dag i fodboldens tegn. Forhindringsbane, fartmåling, præcisionsskyd og 8 kantet bane, alt sammen med fodbolden i centrum.

På denne dag tages Holdfoto af de forskellige årgange i kamptøj. Dette kan købes som alm. Billede eller kalender. Dagen slutter med sæsonens første kamp for klubbens Herre Senior hold. Så husk at sætte et kryds i kalenderen d.  12 August 2017

 

Støttebeviser
I 2016 valgte Borup Fodbold at introducerer støttebeviser til forældre, bedsteforældre, lokale erhvervsdrivende, og andre, der vil støtte op om lokalsporten. Når man vælger at investere i et ”Borup Fodbold Støttebevis”, støtter man ikke blot fodbolden i byen. Man deltager også en 2 månedlige udlodninger af præmier sponsoreret af en af klubbens sponsorer.

Hvordan foregår det? Alle hold sælger støttebeviser i perioden august- oktober;

Prisen for et støttebevis koster 150 kr. De 100 kr. går til fodboldaktiviteter i Borup Fodbold, mens de sidste 50 kr. ubeskåret går til holdet man vælger at støtte.

 

Det nye år…
Et stort ønske og behov vi har i klubben er manglen på opbevaringsplads.

Dette gør så gældende for bolde, toppe, mål og andet udstyr vi bruger når vi spiller fodbold.

Vores bud på en løsning er at forsøge at omdanne 2 containere til brugbar opbevaring og boldrum.

Klubben har købt 2 skibs containere som gerne skulle blive leveret i starten af 2017.

Vi har forsøgt at finde frivillige som ville hjælpe med at sætte dem i stand til brug og vi mangler stadig hænder og hjerner der kunne finde interesse i et sådanne ”Container projekt”

Kontakt Kevin Jensen tlf. 2072-6262

 

Luk