Menu

Sportslig struktur

Borup fodbold ønsker at være en attraktiv og rummelig klub for hele lokalområdet. Vi ønsker at være kendt som entroværdig klub, både for spillere, trænere, ledere, sponsorer og andre samarbejdspartnere. Vi holder fokus på klubbens kendetegn og værdier.

Det er vigtigt, at det sportslige niveau og træningsmiljøet vægtes højt. Det handler ikke om, at alle skal være elitespillere, men om at alle skal ”have noget med hjem”, når de går fra træning. Alle spillere skal opleve, at de har haft en god træning inden for rammerne af klubbens målsætning. 


Krav og forventninger til trænere og ledere:

For at sikre at der er overensstemmelse mellem trænerens og lederens behov og ønsker, og bestyrelsens krav og forventninger, skal der løbende gennemføres systematiske træner- og ledersamtaler. Samtalerne gennemføres af et siddende medlem i bestyrelsen. Derudover afholdes der regelmæssige træner- og ledermøder, hvor evt. problemer, emner, temaer m.v. tages op.

 

Uddannelse af trænere og ledere:
Det skal være attraktivt  og udviklende at være træner i Borup Fodbold. En af udviklingsmulighederne i klubben er at videreudvikle sig som træner og få styrket sine kompetencer. Behov for kurser og uddannelser aftales i samråd med bestyrelsen.

C-Licens i en fast turnus forsøges etableret i samarbejde med nogle af de øvrige omegnsklubber, således at det altid er muligt at tage en C-licens på 2-3 år udelukkende via weekendkurser. En beskrivelse af  C-Licens uddannelse findes på DBU C-træner.

En samlet beskrivelse over uddannelses opbygningen på fodboldlicenserne findes på DBU Kursus og Uddannelsesoversigt.