Menu

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2019

image
06. marts 2019 kl. 18:21

Vær med til at præge din fodboldklub til gavn for dig selv og dine børn!

Vil du være med til at sikre, at Borup Fodbold er en god klub for både dig eller dit barn de næste mange år? Så mød op til generalforsamlingen d. 21. Marts kl. 19.00 i klubhuset.

Hør på generalforsamlingen hvorledes det går med klubben, hvorledes økonomien er og hvilke initiativer der er gang i.

Vi er for øjeblikket 8 bestyrelsesmedlemmer. På generalforsamlingen er der to af medlemmerne, der ikke genopstiller. Meld dig gerne, hvis du vil være med til at præge klubben og hjælpe den videre.

Men hvad indbefatter det at være med i bestyrelsen? For et menigt medlem er det forventelige tidsforbrug:

  • Ca. 10 møder af 2,5 timer årligt.
  • Løbende stillingtagen til diverse spørgsmål – 0-15 min/uge
  • Planlægning og afholdelse af arrangementer, stævner mv. ca. 5 gange årligt. 0-6 timer pr gang.
  • Dertil kommer evt. ekstraopgaver, hvis man har lyst, tid og overskud til at engagere sig inden for et bestemt område.

Jo flere vi er, des mindre indsats skal vi alle gøre – eller også kan vi nå meget mere!

Så synes du at der skal holdes en stor, årlig fodboldfest?

Eller at trænerne skal anerkendes meget mere?

Eller at børnefodbolden er for usynlig?

Eller at hjemmesiden bør gøres mere levende?

Eller har du en god ide til bedre åbningstider i cafeen?

Eller synes du, at der er for lidt fokus på pigefodbolden?

Eller er kontingentet for dyrt?

Eller noget helt 8.tene.

Så kom og giv din mening til kende.

Og vil du virkelig gøre en forskel til glæde for dig selv og andre, så meld dig til bestyrelsen – vi ser frem til at se dig!

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2019

 

Hermed indkaldes til generalforsamling i Borup Fodbold.

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. marts 2019 kl. 19.00 i Klubhuset.

Dagsorden ifølge vedtægternes § 7, stk. 9:

  1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
  2. Klubbens formand aflægger beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab. Regnskabet fremlægges efterfølgende til orientering for hovedforeningens bestyrelse.
  4. Kassereren fremlægger budget.
  5. Indkomne forslag (forslagsstilleren skal være repræsenteret) (*).
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er:

Næstformand, Frank Åberg (ønsker ikke genvalg)

Kasserer, Bjørn Eckford-Olsen (genopstiller)

Bestyrelsesmedlem, Vibeke Vang (genopstiller)

Bestyrelsesmedlem, Karina Fogde (ønsker ikke genvalg)

 

Alle poster vælges for 2 år

  1. Evt. valg af udvalg, suppleanter m.v.
  2. Eventuelt.

Iht. vedtægternes §7, stk. 4 skal forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, være Klubbens formand i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen (dvs. senest 14. marts 2019).

 

Vel mødt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen